Sådan påvirker farver din træning

Det er ingen hemmelighed, at farver påvirker os. Du har sikkert prøvet at skulle til jobsamtale, eksamen o.lign. ”Skal jeg tage den røde skjorte på, eller vil jeg fremstå for vild. Pink er helt udelukket. Ej det bliver blå, så ser jeg mest seriøs ud.” Vi har også alle hørt, at der skal mange farver på tallerkenen for at tilfredsstille øjet og for spise sundt og varieret.

HjerteafdumbbellsMen har du nogensinde tænkt over, hvordan farver kan påvirke din boksetræning? Nogle farver inspirerer og giver dig energi, andre gør det modsatte. Men hvilke skal du vælge for at få mest ud af træningen? Og hvorfor skal du ikke bruge beige hvis du vil ned i vægt?

Det er ikke tilfældigt, at Danmarks største træningskæde, Fitness World, har lilla og grøn som sine farver. Dette er helt bevidste valg, da lilla er den nye trendy træningsfarve og udstråler kreativitet og kvindelighed, mens grøn symboliserer håb, tryghed og tilfredshed. Og det er jo gode følelser at have, mens du træner. Herunder har vi samlet en række farver og set på, hvordan de kan påvirke din boksetræning.

Sort og grå

Det har længe været almindeligt med træningsudstyr og træningstøj i neutrale farver. Men faktum er, at sort og grå tapper dig for energi, og så er det svært at yde. Bare kig på Kari Traa, som næsten kun har tøj i friske farver. Hvorfor træne med triste farver på træningsudstyret, når træningen skal gøre dig glad?

Gul

I Asien symboliserer det solens farve og betyder sundhed og kraft. Det er en munter og energisk farve, som ofte bruges til børn (se bare Bamse og Kylling) Men pas på – gul har nemlig den lunefulde egenskab, at den kan tømme dig for energi og bør derfor ikke bruges til for eksempel lange joggeture. Men gul er en fin farve, når du skal arbejde fokuseret og lave teknisk træning. Gul skærper nemlig sanserne, og du koncentrerer dig bedre.

Rød

Rød har mange betydninger. Det er blodets farve og symboliserer energi og det fysiske liv. Rød er derudover ildens farve og siger til andre, at du ikke lader dig stoppe af noget. Og så er rød kærlighedens farve og opfordrer til begejstring og stærke følelser. Rød giver derfor energi og gør, at du orker mere. Når du træner yder du som resultat lidt ekstra.

Blå

Blå er anset som royal og udstråler styrke og autoritet. Læg bare mærke til hvor mange banker, der bruger farven blå. Men blå er også kendt for at sænke appetitten, så hvis du skal i sommerens badetøj, kan blåt træningsudstyr være en god ide. Årsagen til at det er sådan kan have noget med at gøre, at vi slet og ret ikke er vant til blå mad. Bare tænk på Bridget Jones lækre string-soup.

Rosa/Pink

Rosa er måske den mest feminine af farverne. Den er også synlig, så hvis du kan lide opmærksomhed og har stor selvtillid, er rosa træningsudstyr det bedste du kan bruge. Træningsudstyr med flotte og feminine farver giver ekstra træningsglæde for os piger.

Lilla

Lilla er en ny farve på træningsfronten, og derfor vældig hot lige nu. Men det er ingen grund til at tro, at dette ikke kan blive en varig trend. Lilla er en farve som er rolig og spirituel og forbinder krop og sjæl. Farven symboliserer fantasi og magi og et behov for at flygte fra det praktiske liv. Den egner sig derfor godt til yoga og stretching. Men som mange af jer sikkert har oplevet kan både dans, løb, styrketræning o.lign være meditativt. Træning er et perfekt smuthul fra hverdagens trummerum og lilla egner sig derfor godt til megen forskellig træning. Lilla er kreativitetens farve og rummer både energien og styrken fra farven rød, med spiritualiteten og integriteten fra farven blå.

Beige

Beige er en neutral farve, som gør, at det er vanskelig at se dig og er derfor førstevalget for dem, som ikke vil skille sig ud. Men beige har også den ulempe, at den kan gøre dig mere sulten og dermed bidrager til, at du øger vægten. Beige leder nemlig også tankerne hen på alt den kedelige mad, som vi ikke skal have i for store mængder; hvidt brød, chips, smør, pasta osv. Det kan derfor være en idé at vælge en anden farve, hvis du vil slanke dig.

Hvad med træningsudstyret?

Farverne gælder ikke bare tøjet: Omgiver du dig med kettlebells, håndvægte, medicinbolde, stepbænke, sjippetove, boksepuder og andet bokseudstyr bliver du gladere, og træningen bliver sjovere og mere lystbetonet. Det gør at du også træner oftere, og resultaterne kommer hurtigere. God træning!

Sådan træner du med en boksepude

Tænker du nogensinde over, hvordan professionelle boksere kommer i så fantastisk form? Ofte opnår de udelukkende deres definerede muskler og gode kondition gennem boksetræningen. Dvs. ingen fitnessmaskiner eller vægte, bare ren boksning. Så du skal bare have fat i en boksepude, hvis du selv vil i gang.

Boksning er en genial sportsgren, hvis du vil have større eller mere definerede muskler, opnå bedre forbrænding og komme i dit livs form. Det er træning af høj intensitet, hvor du virkelig får pulsen op, bruger hele kroppen og dermed får trænet alle muskler efterhånden som du mestrer de forskellige teknikker og slag.

Opbyg den rette teknik

Inden du starter på selve træning, er det dog afgørende, at du enten får en boksetræner- eller instruktør til at lære dig de rigtige teknikker. Har du ikke lige en boksetræner ved hånden, kan du også lære om teknikkerne via bøger, nettet eller træningsvideoer – det vigtigste er, at du gør dit forarbejde ordentligt. Hvis du starter boksetræningen uden at have styr på teknikken, er du i større risiko for at udvikle skader, og du vil få meget svært ved at din teknik, når først du har denne på rygraden.

Boksning er en genial sportsgren, hvis du vil have større eller mere definerede muskler, opnå bedre forbrænding og komme i dit livs form. Det er træning af høj intensitet, hvor du virkelig får pulsen op, bruger hele kroppen og dermed får trænet alle muskler efterhånden som du mestrer de forskellige teknikker og slag.

Når du har styr på grundteknikken, kan du gå i gang med træningen. Du skal tage dig gode tid til at opnå en god rutine. Målet er, at du skal kunne bokse en simuleret kamp bestående af 12 runder af 3 minutters varighed med pauser á 1 min mellem runderne.

Få styr på dine slag

Start med at øve dine straight punches, jabs, hooks og uppercuts i kombination, mens du bevæger dig rundt om boksepuden. Find et jævnt tempo, der passer dig, så du kan gennemføre runden. Gør dette i 3-4 runder.

Tag dernæst en runde, hvor du udelukkende fokuserer på at få kraft, fart og præcision i dine jabs. Derefter går du tilbage til en runde med en kombination af dine slag.

Du behøver ikke gennemføre 12 runder de første gange. Det er vigtigt at du først får føling med dine teknikker og får styr på tempoet. Når du har inde i en god rutine, kan du begynde at forlænge dine træningspas med flere runder.

Når du kan klare 12 runder med fokus på dine slag, kan du begynde at lege med variationer af tempo og kraft. Prøv at sætte tempoet op i de sidste 30 sekunder af hver runde og øv dig i at skifte tempo uden at måtte holde pause midt i en runde.

Kombinér spark og slag

Når du har styr på slagene og fodarbejdet, når ud bevæger dig rundt om boksepuden, kan du så småt begynde at opbygge dine sparketeknikker og gøre dem til en del af træningsrutinen.

Her får du et komplet træningsprogram, der både indeholder slag og spark. Bemærk: der er ingen pausen mellem nedenstående 8 øvelser. De skal tilsammen udgøre én runde.

  1. 5 low-kicks med højre ben
  2. 5 high-kicks med højre ben
  3. 5 low-kicks med venstre ben
  4. 5 high-kicks med venstre ben
  5. 20 slag – kombinér fx straight punches og jabs
  6. 5 venstre hooks
  7. 5 højre hooks
  8. 5 spark med knæet

Du kan kombinere ovenstående øvelser og kan desuden skifte øvelserne ud som det passer dig, hvis du fx vil fokusere på dine slag i én runde og spar i næste runde.

Gamle boksepuder og boksehansker i indretningen

En boligtrend som vi ser i Danmark og udlandet er, at folk benytter gamle vintage boksepuder og boksehandsker i deres indretningen. Grunden er ofte, at det læder som man brugt til disse i gamle dage, ofte var af rigtig høj kvalitet, som med tiden har fået en rigtig flot patina. Denne patina kan folk gode lide, og selvom de ikke altid kan se det praktisk formål med disse gamle boksepuder, så får de en plads i indretningen. Vi har samlet en række billeder herunder, som du kan benytte til inspiration.

gammel boksepude

 

gammel boksepude 2

gamle boksehandsker

 

Vintage-Equipment-as-Decor-Mats-and-Gloves-Remodelista

boksepude