Boksehandsker

Der findes rigtig mange forskellige typer boksehandsker og udvælgelsen af lige netop de rigtige, kan være en svær proces. Selvfølgelig findes der mange forskellige modeller, farver osv. man kan blive fristet af, men pasformen er også vigtig. Først og fremmest findes boksehandsker ikke i størrelserne small, medium og large, som man normalt kender, men derimod i ounce. Ounce eller Oz fortæller noget om hvor meget polstring, for nogle bedre kendt som fyld, der er i handsken. Voksne bruger normalt en handske med 10 Oz og opefter, mens junior og børn bruger i omegnen af 6- til 8 Oz.

I alle boksehandsker er der en inder handske. Selve inder handsken er one-size, og kan derfor bruges af alle, både kvinder og mænd – størrelserne på inder handskerne kan variere lidt, efter hvilket mærke eller model man har med at gøre. Inder handsken i børne- og junior handskerne er selvfølgelig en også en smule mindre, så de passer til børn. Som nævnt findes der utrolig mange forskellige farver og modeller indenfor boksehandsker, og derfor er mange nok fristet til at vælge dem der matcher bedst til ens sko eller lignende, men det er vigtigt at vælge efter pasform i stedet for udseende, så man får et par handsker, man bliver glade for i lang tid fremover. Udover pasformen er kvaliteten også vigtig. Størstedelen af boksehandsker der bliver solgt er lavet af læder, hvilket også er at foretrække. Læder er slidstærkt og det ideelle stof til netop boksehandsker.

De fleste boksehandsker har velcrolukning, hvilket blandt andet er et af kravene fra bokseforbundet for amatører AIBA til kampe. Der er dog stor forskel på, hvor brede disse velcrolukninger er. Det er nemlig en smagssag for brugerne, alt efter hvor meget beskyttelse og fiksering af ens håndled man ønsker.

Hvilke modeller findes der?

Når det kommer til modeller, er der også flere overvejelser man bør gøre sig. Udover at der findes mange forskellige leverandører af boksehandsker, er der også forskellige stilarter, alt efter hvad man ønsker at benytte dem til. Derfor bør man stille sig selv dette spørgsmål, inden man går ud og erhverver sig et par boksehandsker.

Der er stor forskel på trænings- og kamp boksehandsker, dog bruges betegnelsen boksehandsker for begge, hvilket godt kan forvirre. Ligeledes findes der flere forskellige typer indenfor hver af disse kategorier. De fire former for boksehandsker der normalt bruges til boksning, vil derfor blive beskrevet her:

Træningsboksehandsker:

1) Den første type for trænings boksehandsker, er typen der bruges til at træne på boksebolde også kaldet speedbags. Denne type er ofte lettere, og kan både fås i varianter hvor fingrene enten er frie eller afdækket, alt efter hvad man foretrækker. I denne type handsker er der kun begrænset polstring i.

2) Boksehandsker til brug på de meget tungere sandsække er ofte lidt kraftigere end dem til boksepuderne. Disse handsker bliver af mange brugt som en generel træningshandske, dog ikke træning mod en makker – mange bruger også navnet sandsækkehandsker om denne type. Denne slags handsker er ofte mere slidstærke, end handsker der f.eks. bliver brugt til kamp, men de har ikke nær så meget polstring. Disse boksehandsker bliver hovedsageligt brugt til at beskytte bokserens egne hænder mod skader.

3)Hvis man derimod ønsker boksehandsker til konkrete træningskampe, findes der en tredje handske der både beskytter boksernes hænder, samt modpartens ansigt. Disse er kraftigere polstrede end de før omtalte, og minder i høj grad om kamp boksehandsker.

Kamp boksehandsker:

Sidstnævnt findes der handsker til boksekampe – som ligesom de forgående både beskytter hænder og ansigt på begge parter. Der findes en række bestemte regler til boksehandsker indenfor amatørbrug – disse regler er udstedt af AIBA, bokseforbundet for amatører. Ligeledes regler findes der til boksning på professionelt plan. Udover regler om størrelse vægt osv. er det ligeledes også et krav, at det ene par boksehandsker i en boksekamp skal være røde og de andre blå, og derfor har man ikke helt så stor valgbarhed som ved træningshandsker.

Udover de ovenstående boksehandske typer findes der også forskellige typer for boksehandsker til andre kampformer. Her kan bl.a. nævnes MMA handsker, der står for Mixed Martial Arts. Disse handsker kan til tider ligne former for træningshandsker, men skal ikke forveksles da de ikke er boksehandsker. Udover disse kan nævnes ’kempo handsker’ der bliver brugt til en boksetypen Kempo fra Kina. Disse er designet til at kæmperne kan benytte fingrene til andet end blot slag, og er derfor heller ikke egnet som boksehandsker. Hvis du derimod ønsker boksehandsker til Thaiboksning – skal du investerer i nogle af de før omtalte boksehandsker, da disse oftest bliver brugt til denne sport også.

Håndbandage er brugt af de fleste, til at stabilisere den knyttede hånd og aflede mod skader på hænder og håndled. Håndbandage kan købes både med og uden elastik, alt efter hvad man foretrækker.

Hvordan vedligeholder jeg bedst mine boksehandsker?

Ligesom med alt andet trænings- og bokseudstyr er det er vigtigt at passe godt på sine boksehandsker, da de ellers inden for kort tid kan komme til at lugte. Man må ikke vaske sine boksehandsker i vaskemaskinen, og derfor er det vigtigt at hænge dem til udluftning, hver evig eneste gang de har været i brug. Med tiden kan de dog godt komme til at lugte, også selvom du har passet godt på dem, her findes flere forskellige husmoder råd til, hvordan du nemmest fjerner denne lugt. F.eks. bruger mange produkter som Rodalon eller sprit, men da dette med tiden ikke er det sundeste for dine hænder, kan en tur i fryseren i en plasticpose i et døgns tid i ny og næ, også hjælpe på lugten.

Det er svært at spå om hvor længe boksehandsker holder, da det kan varierer meget efter hvilket mærke og type der bliver investeret i. Men med det sagt har vedligeholdelsen også en betydning, og derfor bør man passe godt på sine boksehandsker, så man får mest glæde af dem.

Hvorfor er boksehandsker vigtige at bruge?

Boksehandsker er vigtige at bruge af to grunde. Først og fremmest beskytter det ens egne hænder og håndled når man slår, men selvfølgelig også modstanderens ansigt. Brugen af boksehandsker har betydet at der generelt er færre småskader, som rifter, sår, flænger og lignende i modstanderens ansigt. Brugen af boksehandsker beskytter dog ikke imod hjerneskader – et emne der er stor uenighed om, og mange undersøgelser har fundet sted.

Vigtigst af alt er boksehandsker lovpligtige til kampe, og højst sandsynligt også et krav i de fleste bokseklubber.

Regler omkring boksning kan findes hos AIBA samt DABU.